Det er en hundesport der er det samme som ridebanespringning for heste. Blot er der så i hundeverdenen også et par redskaber bestående af et A-bræt, en vippe og en balancegang de skal over, samt en slalom de skal siksakke sig igennem.
Hundene elsker det, og det er da også vældig fornøjeligt for ejeren af hunden, der dermed får en tættere kontakt med sin hund. Man kan nøjes med blot at træne agility, men det helt sjove er, når man vover sig ud i konkurrenceverdenen.
Der er flere konkurrencer på årsplan, der er lagt i ens egen kreds, men der er også en del man kan deltage i på landsplan, og dermed være heldig (dygtig) at placere sig til det store Danmarksmesterskab.
Er det noget for dig og din hund ?
Hvis du har interesse i det, så kan du kontakte den
DcH forening
der ligger nærmest dig, og blive tilmeldt til træningen. Det kræver at du kan lidt almindelig lydighed, og mangler hunden det, er det klogt at tage et kursus i det først.
Hunden skal være et år før den må begynde, og til konkurrence skal den være fyldt 15 måneder. Dette er til gavn for hundens sundhed i knogler og muskulatur.